MARCIPAN, PISTACIE, SOLBÆR & NOUGAT
PISTACIEMARCIPAN
- 50 gram usaltede pistacie nødder
- 140 gram marcipan
SOLBÆRMARCIPAN
- 3 spsk. solbær marmelade (bedst med hjemmelavet)
- 140 gram marcipan
TUILLES
- 30 g smør
- 30 g æggehvide
- 30 g sukker
- 30 g mel
- Bordeaux pastafarve
- Solsikkeolie eller flyende smør
ØVRIGT
- 140 gram marcipan
- 200 gram nougat
- Flormelis
PYNT
- Mørk chokolade
- Guldkugler
- Mandler
- Guldstøv
- Tørrede roser
FREMGANGSMÅDE
Til 1 stor konfekt roulade eller 2 mindre.
PISTACIEMARCIPAN
Først blendes dine pistacie nødder i en minihakker indtil det er blevet til fint mel – der må dog stadig gerne være små stykker pistacie. Hæld flormelis ud på bordet og ælt din marcipan med pistaciemelet til en ensartet marcipan. Læg til side i en pose, så den ikke bliver tør.
SOLBÆRMARCIPAN
Ælt din solbærmarmelade sammen med marcipanen. Brug gerne handsker, da denne æltning er meget klistret. Brug rigligt med flormelis. Når du har æltet massen til en ensartet marcipan lægges den til side.
TUILLES
Pensel din for med solsikkeolie. Smelt smørret i en mikroovn og lad det køle lidt af. I en skål blandes sukker og mel og hvid pulver farve. Tilsæt æggehviden og rør det hele sammen med en dej skraber til der ikke er klumper. Smørret hældes i blandingen. Kom farve i dejen.Dejen hældes ud over formen. Der skrabes det overskydende dej af. Bag dem i 6-8 minutter ved 180 grader. De færdig bagte tuille blade fjernes fra formen med en pincet og puttes direkte over på en flute holder, så bladene få en buet form. Bladene køles af og pensles de med guldglimmer.
SAMLING
Bordet dækkes med et tyndt lag flormelis. Først rulles den originale marcipan ud til den er firkantet og tynd. Læg den til side. Herefter rulles solbær marcipanen ud i samme størrelse firkant og tykkelse som den originale marcipan. Husk at brug massere af flormelis så marcipanen ikke sidder fast i bordet. Læg det tynde lag solbærmarcipan oven på den orginale marcipan. Herefter rulles pistaciemarcipanen ud og lægges oven på solbærmarcipanen. Tilsidst smeltes nougaten kort i mikroovnen til den er blød. Nougaten smøres ud oven på pistaciemarcipanen. Brug den mængde nougat som du synes passer, gerne et mellem tykt lag. Nu rulles rouladen stramt til en pølse.
CHOKOLADE & PYNT
Chokoladen smeltes og tempereres før brug. Når chokoladen har den rette temperatur pensles rouladen med chokoladen.
Pynt rouladen med dine bagte tullies, guldkugler, tørret rosenblomster og mandler.