PASSIONSFRUGT, HVID CHOKOLADE OG KAKAO

Mini tærter, kakaomørdej, passionsfrugt curd, hvid chokolade cremeux
Mini tærter, kakaomørdej, passionsfrugt curd, hvid chokolade cremeux

KAKAO MØRDEJ

  • 400 gram hvedemel
  • 50 gram kakaopulver
  • 150 gram flormelis
  • 230 gram koldt smør
  • 3 knivspids salt
  • 2 æg


PASSIONSFRUGTCURD

  • 200 ml frisk passionfrugtpure
  • 300 g rørsukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • 150 g smør
  • 4 æg
  • 2 æggeblommer


HVID CHOKOLADE CREMEUX

  • 1 blad husblas
  • 140 g hvid chokolade (jeg bruger (Callebaut)
  • 80 ml sødmælk
  • 80 ml piskefløde
  • 2 æggeblommer
  • 20 g rørsukker


EKSTRA

  • Tærteforme Oblong
  • Kageplast
  • Metal Hjerteudstikker
  • Sort og Rød Kakaosmør
  • Airbrush eller Svamp
  • Pensel
  • Wilton rosenblads tyl 


FREMGANSMÅDE

Til 16 kager.

KAKAO MØRDEJ

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Kom mel, kakaopulver, flormelis og salt i en skål, og smuldr det kolde smør heri. Rør det hurtigt sammen på en køkkenmaskine. Saml dejen med ægget og ælt koldt. Rul dejen tynd ca. 2 mm mellem to lag bagepapir. Læg bagepapiret med mørdejen kort på frys eller køl. Efter ikt tid udstikkes mørdejen til de passende tærteforme. Bag de små tærter i ovnen i 15 minutter. 

PASSIONSFRUGTCURD

Kom passionfrugt pureen i en gryde sammen med rørsukker, citronsaft og smør. Varm det hele op til smørret er smeltet. I en anden skål piskes æg og æggeblommerne sammen til det ensartet. Kom den varme passionsfrugtbladning op i skåle med æggene men der piskes. Kom blandingen tilbage i gryden og rør indtil creme tykner. Cremen må ikke koge. Hæld creme i en sprøjtepose og læg den på køl, indtil den er stuetemperatur.
 

CHOKOLADE CREMEUX

Læg husblassen i koldt vand og udblød den i 10 minutter. Hak chokoladen fint, og kom den i en stor skål. Hvis du bruger chokolade knapper behøves de ikke hakkes. Pisk æggeblommer og sukker let sammen i ca. 2-3 minutter. I en gryde varmes mælk og fløde op til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde/mælke blanding op i skålen med æggeblommerne, og pisk det hele sammen. Herefter hældes blandingen tilbage i gryden, og varmes op til det rammer 83 grader. Sigt blandingen gennem en fin si. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i cremen. Hæld cremen over den hvide chokolade, og rør rundt i midten af skålen med en dejskraber til al chokoladen er smeltet og cremen får en ensartet masse. Stavblend cremeux’en til den får en blank overflade. Stil creme i køleskabet og lad den køle helt af til den er kold. Når cremen har sat sig piskes den op til den er luftigt og let. Cremen kommes i en sprøjte pose med en flad tyl (f.eks. Wilton nr. 104 og 125). Ligges på køl indtil den skal bruges. 

 
CHOKOLADE HJERTER
Beklæd dit bord med bagepapir. Læg to lange stykker kageplast ud på bordet. Temperer din røde og sorte kakaosmør. Med en pensel sprøjtes der sorte pletter ud på kageplasten. Lad det tørre ind. Kom din røde temperede kakaosmør i en airbrush og sprøjt det ud på kageplasten så farven dækker al kageplasten. Hvis du ikke har en airbrush, kan du med en svamp duppe dit kageplast til det er helt dækket med den røde farve. Temperer din chokolade, og hæld det ud over kageplasten. Fordel chokoladen med en kagespatel. Når chokoladen bliver mat og har sat sig lidt, stikkes der med en hjerte kageudstikker små hjerter ned i chokoladen. Lad chokoladen sættes sig helt. Når chokoladen har sat sig kan de små hjerter klikkes ud af chokoladen. 
 
SAMLING
Fyld din små tærter op med passionsfrugt curd. Lad passionsfrugtcurden sætte sig på køl inden der sprøjtes cremeux ovenpå. Når curden har dannet en hinde sprøjtes der et siksak mønster med den hvide chokoladecremeux. Pynt hver kage med tre chokolade hjerter og små lyserøde chokolade kugler.